23948sdkhjf
Annonce

Ajos bygger til 300 personer i jysk udrejsecenter

Ajos A/S har vundet ordren vedrørende opførelsen af midlertidige boliger til 300 personer ved Udrejsecenter Kærshovedgård
Det bliver et pavillonbyggeri i to etager, der kommer til at udgøre det midlertidige byggeri, som skal huse de mange personer i udrejsecenteret ved Ikast. Totalentreprisen er vundet af Ajos, der ud over opførelsen af bygningerne står for byggemodning, spildevandsafledning, el-forsyning, og levering af en 900 kW kedel. Sidstnævnte er en speciel løsning i forbindelse med opførelsen af midlertidige byggerier.

Byggeriet omfatter tre bygninger med henholdsvis 2- og 4-personers værelser samt bade- og toiletfaciliteter. Beboerne i de nyopførte pavilloner skal anvende fællesfaciliteter i øvrigt i de faste bygninger i Kærshovedgård.

Vidt forskellig baggrund

”Der kan komme til at bo personer med vidt forskellig baggrund og dermed forskellige blufærdighedsgrænser. Beboerne deles om et antal fælles bad og toiletter, men vi har etableret dem som individuelle bade- og omklædningsfaciliteter, hvor beboerne går ind og låser”, fortæller pavillon- og tilbudschef Egon Crone Andersen, Ajos.

Samtlige pavilloner til projektet ved Kærshovedgård er nybyggede på Scandi Byg i Løgstør, som er søsterselskab til Ajos i MT Højgaard-koncernen. Pavillonerne bygges inden for rammerne af Ajos’ nye pavillonkoncept, der er udviklet sammen med netop Scandi Byg. Konceptet tager udgangspunkt i fleksibilitet, brugerorientering og høj udnyttelsesgrad af kvadratmetrene, således at kunderne kan være med til at skræddersy rumfordelingen i bygningerne og facadebeklædning. Og alle pavillonerne bygges efter Bygningsregulativ 2015, der først og fremmest angiver energinormer.

”Der var naturligvis flere årsager til, at vi vandt ordren, men min fornemmelse er, at en vigtig parameter var, at vi foreslog en løsning, hvor kvadratmetrene bliver virkelig godt udnyttet, og så har vi tilbudt en løsning, hvor kunden får mulighed for at vælge facadebeklædning. Dermed kan der vælges en løsning, så facaderne passer ind i det eksisterende byggeri på stedet. Det er ret unikt”, siger Egon Crone Andersen.

To etaper

Pavillonerne er lejet for fem år og skal opstilles i to etaper med ibrugtagning af 1. etape i slutningen af august. Samlet bliver der plads til 900 beboere på Kærshovedgård, når udrejsecentret er fuldt udbygget.

Ajos er blandt Danmarks førende leverandører af pavillonløsninger til mange forskellige formål lige fra den kortvarige genhusning til kontorer, skoler og øvrige institutioner. Ajos opfører pavillonbyggeri i en kvalitet, der på alle måder matcher permanent byggeri blandt andet med hensyn til energiforhold og komfort.

Ajos’ pavilloner er produceret i Danmark af Scandi Byg efter danske normer.

Sigh
Læs mere om: Ajos
Kommenter artiklen
Annonce
Annonce
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

    Nyhedsbreve

    Send til en kollega

    0.154