KLUMME: Byg til fremtiden
De stærke fremtidssikrede byggerier er på vej tilbage. Eller er de?
Uanset alle gode og grønne viljer i rådgiverbranchen er det fortsat den berømte pris, der bestemmer navnet på vinderen af byggeprojektet.
Det gælder i høj grad også prisen på materialerne, og måske har en eller anden stirret sig blind på de – viser det sig – knap så vejrrobuste MgO-vindspærreplader, der ifølge en rapport fra Byggeskadefonden nu laver fugt- og svampeballade i det aarhusianske multimediehus Dokk1, der blev indviet for knap et år siden.
Eksemplerne er mange, her skal blot nævnes Kolding Sygehus, der har oplevet noget lignende, og redningsaktionerne er dyre.
Men de fremtidssikrede byggerier er ikke desto mindre et lys, der skinner stærkere måned for måned. Forleden besøgte jeg teknikentreprenøren Caverions forskningslaboratorier i den tyske by Aachen. Her talte ingeniørerne – og ikke mindst de til lejligheden fremmødte CEOs fra flere lande – om levetider for virksomhedens produkter og services.
Tidshorisonter på både 50 og 100 år blev nævnt, og det er sjældent set i en branche, der har så mange hensyn at tage. Ikke mindst hensynet til aktionærer og indtjening.
Men som direktøren for den tyske division sagde: ”Når jeg mødes med fagfolk rundt om i verden, oplever jeg store visioner, imødekommenhed og samarbejdsvilje”.
Der er håb endnu.
