23948sdkhjf

Moe styrker sig med nye designværktøjer

Forskningsprojekt leder til udvikling af nyt simuleringsværktøj, der i den helt spæde fase ser på sammenhænge mellem alt fra valg af facade og isolering til byggematerialer og rumstørrelser. Det kan forebygge mange problemer
Er det muligt at kaste et blik på arkitektens første skitser og teste, hvor godt bygningsdesignet tager højde for energiforbrug, indeklima og bæredygtighed?

Kan man allerede her afgøre, hvilke optimeringer der skal foretages for at nå målet?

Den slags spørgsmål har ph.d.-studerende og ingeniør i rådgivervirksomheden Moe Torben Østergård sat sig for at undersøge i samarbejde med Aalborg Universitet og Innovationsfonden.

Byggebranchen oplever nemlig kun større krav til energi, indeklima og bæredygtighed

Erhvervs-ph.d.en har ledt til udviklingen af et nyt simuleringsværktøj, der ser på sammenhænge mellem alt fra valg af facade og isolering til byggematerialer og rumstørrelser.

Kan se følger af valg

Alle disse designparametre bliver variabler i en temmelig avanceret ligning, og det er netop evnen til at analysere det komplekse samspil, der ifølge Torben Østergård gør det nye værktøj unikt.

”De uanede muligheder i de tidlige faser undersøges ved at foretage tusindvis af simuleringer forud for møder med arkitekt, bygherre og entreprenør. På den måde kan vi i fællesskab udforske de mange løsninger og straks se konsekvenserne af forskellige designvalg”, siger han.

”Hvis arkitekten vil øge glasarealet med 20 procent, kan vi øjeblikkeligt se, hvordan det påvirker energiforbrug, dagslys og termisk komfort. Vi kan illustrere forskellige veje til at nå et specifikt energiforbrug under hensynstagen til indeklimaet. Derved kan entreprenøren vurdere, om det er billigst at forbedre glassets isoleringsevne eller i stedet installere et mere effektivt ventilationsanlæg”, tilføjer Torben Østergård.

Får afklaret vigtige spørgsmål

Det nye simuleringsværktøj giver derfor et ifølge Torben Østergård stærkt udgangspunkt for samarbejdet mellem arkitekt, ingeniør og bygherre.

”Vi kan i den helt spæde fase få afklaret en række vigtige spørgsmål og imødekomme fremtidige udfordringer. Endda med hensyn til de mest prisvenlige løsninger”, siger han.

Erhvervs-ph.d.-projektet er et af flere elementer på den nye hjemmeside buildingdesign.moe.dk, der sætter fokus på Moes ydelser inden for bygningsdesign. Heriblandt også et nyt screeningsværktøj til LCA-beregning af byggematerialer i den tidlige designfase. For mens fokus på energibesparelser og nedsat CO2-udslip ofte vedrører bygningsdriften, rettes blikket her mod den samlede bygning og dens livscyklusfaser.

Arkitekter får spillerum

Som koncernkompetencechef for Energidesign & Indeklima, Steffen E. Maagaard, formulerer det, er der en klar ambition med den samlede indsats.

”De mange krav til energiforbrug, indeklima og bæredygtighed kan ofte blive en mærkbar udfordring i de senere faser, når man ikke har haft perspektivet med fra start af. Vi går derfor målrettet efter at levere ny viden og værktøjer, der sikrer, at man allerede i designfasen kan tage stilling til bygningens fremtidige performance. Arkitektens kreative spillerum udvides og samtidigt får bygherren et bedre beslutningsgrundlag i de tidlige faser” siger Steffen E. Maagaard.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109