Når en arbejdsgiver rager uklar med en lærling – eller omvendt – så er der ofte brug for øjne uden for virksomheden til at få bragt orden i relationerne.
Mange mindre konflikter kan bilægges, når parterne har talt til 10 eller lidt mere, mens andre må en tur gennem de faglige organisationer for at finde en løsning. Heldigvis løses langt de fleste sager af de lokale uddannelsesudvalg og kun ganske få ender derfor i Tvistighedsnævnet.
Det kræver både tålmodighed, indsigt og ikke mindst vilje at løse konflikter mellem arbejdsgivere og lærlinge, hvor begge parter føler sig forurettet. Det kan være svært at få enderne til at mødes. Og måske ryger der også nogle lidt for barske bemærkninger af sted, så det kan være svært at se hinanden i øjnene efterfølgende.
Derfor er det flot, at Tvistighedsnævnets årsberetning for 2015 er helt uden kendelser fra byggeområdet om afskedigelse eller ophør af uddannelsesaftaler. Og det skal man takke de lokale uddannelsesudvalg, 3F, Dansk Byggeri og Dansk Håndværk for.
Forhandlingssekretær Johnny Frimann Storm fra Byggegruppen i 3F siger meget rammende, at ingen lærling bliver lykkelig af at få en erstatning. Det vigtigste er at få sagen forligt og fastholde den enkelte lærling i faget – eventuelt ved hjælp af en uddannelses- aftale med en anden mester.
Det er den helt rigtige holdning og samtidig forklaringen på, at så få sager havner i Tvistighedsnævnet.
BREAKING