23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Administrator gør klar til generationsskifte

Vidar Ejendomme i Aarhus fejrer de første 10 år med to nye medejere

50 procents stigning inden for ejendomsadministration over de seneste tre år er en realitet for Vidar Ejendomme i Aarhus. Det er en vækst på den pæne side af 15 procent om året, og alene i 2016 er der alene i årets første måneder kommet 100 administrationsenheder i hus.

Denne betydelige fremgang er blandt andet årsag til, at to mangeårige medarbejdere per 1. juli 2016 indtræder i ejerkredsen i Vidar Ejendomme.

Det er administrationschef Marianne Riisbøll Præstegaard og regnskabschef Klaus Mogensen. Begge har været med siden virksomheden blev etableret i 2006.

”Ved at knytte disse to kompetente medarbejdere tættere til forretningen signalerer vi, at Vidar Ejendomme nu polstres mod afhængighed af enkeltpersoner. Samtidig skaber det grundlaget for at stabilisere kundeporteføljen på nuværende niveau. I 2014 satte vi et loft på 10 medarbejdere, hvilket vi har opnået. På dette niveau kan vi fastholde den lokale forankring via de tætte personlige relationer, vi har i dag”, siger direktør hos Vidar Ejendomme Lars Horst Petersen i en pressemeddelelse.

Ikke en døgnflue

Lars Horst Petersen var i 2006 med til at grundlægge Vidar Ejendomme, og med de første 10 år bag sig er det nu tid til at kigge fremad.

”Vi er ikke en døgnflue. Dette slår vi nu med flere og dedikerede ejere fast for omverdenen, vi baner vejen for et generationsskifte på den lange bane”, udtaler Lars Horst Petersen.

Han forklarer, at administrationschef og snart medejer, Marianne Riisbøll Præstegaard, formår at ensrette og sætte linjer for at køre så fejlfri en administration som muligt, mens regnskabschef og også snarlig medejer, Klaus Mogensen, sidder med ansvaret for økonomi og regnskab.

brahe
BREAKING
{{ article.headline }}
0.156