Fremgang på alle parametre og et rekordår var resultatet for entreprenørvirksomheden LM Byg A/S i 2015. Og det skal nu fejres med manér.
Ejer og adm. direktør Carsten Mindegaard har inviteret samtlige ansatte - både funktionærer og timelønnede - på studierejse til Dubai, hvor byggekranerne og skyskraberne kæmper om pladsen i højderne i disse år.