Ny viden inden for byggebranchen samler støv i stedet for at blive omdannet til nye værktøjer, der kan bruges på de danske byggepladser.
På trods af at der i dag bliver brugt mange ressourcer på at forske i den danske byggebranche, viser en undersøgelse foretaget af det digitale værtøjsforum Bips, at to ud af tre virksomheder mener, at den viden, som indsamles, ikke er med til at udvikle branchen. Kun knap 17 procent af de adspurgte medlemsvirksomheder mener, at ny viden inden for bygge- og anlægsbranchen hurtigt nok bliver omdannet til brugbare værktøjer.