Hvor der er læ, er der bæ. Det måtte de øverstbefalende i Vestfrontingeniørkommandoen i 2. Ingeniørbataillon sande tilbage i 1914.
Derfor bad de Arméingeniørkommandoen om tilladelse til at bygge 25 faste latriner på Københavns daværende fæstningsværker.
Lokummerne skulle erstatte sommerlatrinerne, der bestod af et hul i jorden og en fritstående træbænk. Ifølge henvendelse fra Arméingeniørkommandoen skulle de nyopførte latriner blandt andet forhindre, at mandskabet ”forretter deres nødtørft på steder, hvor der er læ”, som der stod i brevet, der fortsætter således: