”De unge kommer ikke og banker på og spørger, om vi har brug for en struktørlærling. Vi skal selv gøre en indsats og opsøge de unge, der hvor de er. Og det er jo ikke mindst på de sociale medier”.
Helle Juhl, uddannelseskoordinator hos anlægsentreprenøren Arkil, er tilfreds med de foreløbige resultater af en kampagne, som virksomheden søsatte i efteråret for at få skabt interesse om lærepladser som anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger. Dengang var der 12 ubesatte lærepladser.