Opførelsen af 110 ungdomsboliger for FSB på Amager blev tirsdag morgen ramt af en arbejdsnedlæggelse, da omkring 40 håndværkere fra en række faggrupper blev trukket væk fra byggepladsen som følge af en sympatikonflikt.
Det var beskæftigelse af en underentreprenør, der ikke vil tegne overenskomst, og siden 2013 har været omfattet af faglig blokade, der udløste det faglige kampskridt fra Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening (BJMF).