23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye anlægsopgaver på vej

Læs i dag om kommende anlægsprojekter i Sorø, Haderslev og Herning

REGION SJÆLLAND

SORØ

Projektering af rundkørsel

Sorø Kommune har indgået et samarbejde med Vejdirektoratet om at etablere en rundkørsel i krydset Elmebjergvej/Kalundborgvej. Arbejdet forventes udført i 2016-2017, og Vejdirektoratet er bygherre på arbejdet.

Sorø Byråd søges om at frigive penge til afholdelse af udgift til rådgivning og projektering på mødet på onsdag.

REGION SYDDANMARK

HADERSLEV

Promenade ved Haderslev Havn

Haderslev Kommune har afsat 600.000 kroner 2016 til omdannelse af Haderslev Havn – Promenade ved havnen.

I 2016 færdiggør VUC Syd deres nybyggeri af et Innovatorium, som nødvendiggør opfølgende etablering af veje, stier, promenader og udenomsarealer langs mindre delstrækning af Kulkajen/Kulhavnsvej. Forvaltningen foreslår derfor, at de 600.000 kroner anvendes til promenader og udenomsarealer ved Kulkajen. Haderslev Byråd tager stilling i sagen på sit møde i morgen.

REGION MIDTJYLLAND

HERNING

Supercykelrute fra Herning C til Regionshospitalet i Gødstrup og cykelsti i Vildbjerg

Herning Byråd bliver nu bedt om at frigive penge til projektet Herning Cykler - fase 4.

Herning Kommune har via Klimaplanen en målsætning om at flytte mindst fem procent daglige bilture til cykler og/eller kollektiv trafik. Der arbejdes hen mod dette mål ved hjælp af en lang række tiltag under det samlede projektnavn ”Herning Cykler”.

Fase 4 omfatter blandt andet supercykelrute Herning C – Det nye Regionshospital i Gødstrup, cykelsti langs Pugdalvej i Vildbjerg og cykelfaciliteter i midtbyen.

Det bliver nødvendigt at erhverve arealer til etablering af cykelstierne fra det centralte Herning til DNV Gødstrup og Pugdalvej, hvorfor byrådet også anmodes om at give forvaltningen bemyndigelse til at indlede ekspropriation efter vej- loven.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|