Klimaændringer øger risiko for vejhuller
Ekstremt vejr med mere regn og større udsving i temperaturerne betyder, at vejmyndigheder og trafikanter i fremtiden kan se frem til flere huller i vejbanerne. Hurtigere udbedring af skaderne kan tage toppen af nedslidningen
Større udsving i vejret
Kan repareres i vintervejr
100 millimeter mere regn
Klimaændringer og øgede regnmængder i fremtiden øger udfordringerne med at lappe frostsprængningerne i vejene i vinterhalvåret. Det er især den større vekslen mellem tøvejr og frost, der i fremtiden forventes at give problemer med at lappe hullerne i vejene. Sådan lyder det fra Kolding Kommune, hvor man allerede har fokus på de varmere og fugtigere vintre. ”Begge dele er korrekt forstået. De større regnmængder giver problemer med at lappe hullerne i vejene, fordi asfalten bedst kan lægges, når vandet i hullerne er væk. Og fordi der går længere tid, inden hullerne kan lappes, stiger skaderne på vejene, når bilerne kører over hullerne og brækker asfalten af”, siger Martin Sejersgaard-Jacobsen, områdechef anlæg og drift i Kolding Kommune Vejrobservationer fra 1873 og frem til i dag viser, at den årlige gennemsnitstemperatur i Danmark generelt er stigende. Ifølge FN’s klimapanel vil klodens temperaturer stige mellem 0,3 og 4,8 grader i dette århundrede, fordelt ujævnt over kloden. Så selvom vi kan se frem til varmere temperaturer generelt, vil udsvingene også være større med mere ekstreme vejrforhold i begge ender af skalaen. Hos Borup Kemi, der leverer kold asfalt til netop lukning af huller i veje, er man enig med Martin Sejersgaard-Jacobsen i, at klimaændringerne belaster vejene ”Selvfølgelig spiller vejret ind. Man kan godt udføre arbejdet i vinterhalvåret, og kold asfalt kan bruges hele året, men man får flere frostskader af en større vekslen mellem tøvejr og frost. Og det er klart, at jo hurtigere hullerne kommer, jo hurtigere skal man løbe for at kunne lappe dem”, siger Sander Voss, der er produktchef hos Borup Kemi I/S. Samtidig med de stigende temperaturer har den gennemsnitlige årlige nedbør i Danmark i følge DMI siden 1990 været på omkring 745 millimeter. Dermed har nedbørsmængden tiltaget med cirka 100 millimeter, siden de systematiske målinger begyndte i 1874. Klimændringerne er dermed allerede over os, hvorfor området også kræver større fokus fra politikernes side. ”Det er selvfølgelig en prioritering fra politikernes side, men der har længe været et efterslæb i udbedringerne af vejnettet. Det er man heldigvis ved at få øjnene op for og komme lidt efter. Men vi mener, at området bør have endnu større fokus fra politikernes side, for jo længere man venter, jo større bliver skaderne”, siger Sander Voss.