23948sdkhjf

Byggeriet er på vej mod nyt videnscenter

Bips og Byggecentrum vil slå sig sammen til ”Byggeriets Videnscenter” og åbner døren for, at andre vidensproducenter- og formidlere kan være med
Bestyrelserne i bips og Byggecentrum har truffet principbeslutning om i løbet af de kommende måneder at arbejde mod at etablere et nyt videnscenter i byggeriet gennem en sammenlægning af de to.

Arbejdstitlen for den sammenlagte organisation er ”Byggeriets videnscenter”, og det er målet at skabe en ny markant aktør i byggeriet med fokus på effektivisering af byggeriets videns- og informationsaktiviteter og at bidrage til at styrke konkurrenceevnen inden for byggeri, anlæg og drift - herunder at fremme innovation, udvikling og ressourceoptimering til gavn for erhverv og samfundet.

”Vi har to organisationer i dag, som længe har arbejdet sammen og har hver deres viden og styrker. For at kunne mere end hver for sig, arbejder vi i den her retning. Vi tager på sin vis en og en og bliver til tre. Det er det, der er tanken. Sammen er vi stærkere og kan noget mere”, siger Byggecentrums bestyrelsesformand, Christian Listov-Saabye til Licitationen - Byggeriets Dagblad og påpeger, at en godkendelse skal på plads begge steder først. I den forbindelse vil bips afholde informationsmøder for sine medlemmer forud for beslutning på bips’ generalforsamling.

Åben struktur

Går godkendelserne igennem, er det tanken, at Videnscenteret vil have en åben struktur, der gør det muligt at tilbyde andre organisationer, netværk og grupper, som arbejder med viden i byggeriet, at være en del af videnscenteret.

Det hænger sammen med en tro på, at der er et behov for at branchen styrker sig og effektiviserer, påpeger Christian Listov-Saabye.

Byggeriets videncenteret vil
Være erhvervets primære leverandør af produkter, services og standarder til de professionelle virksomheders informationshåndtering
Kombinere byggefaglig viden med IT-udviklingen i byggeriet
Udvikle standarderne og produkterne gennem inddragelse af branchens toneangivende aktører fra alle led af byggeriets værdikæde
Basere sit arbejde på øget integration af åbne internationale standarder


Parterne
Bips
Bips er en forkortelse af byggeri - informationsteknologi - produktivitet - samarbejde, og er en medlemsdrevet non-profit forening, der supporterer medlemsvirksomhederne og deres medarbejdere med standarder og værktøjer til det daglige arbejde og i deres samarbejde gennem byggeriets processer.

Byggecentrum
Byggecentrum formidler viden om byggeri, energi og miljø til professionelle i byggeriet.

Kilde: Parternes hjemmesider
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14