23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

DAGENS LEDER: Håbet er lysegrønt

Det mener Licitationen, Byggeriets Dagblad

Den globale klimaaftale på FN’s topmøde i Paris er godt håndværk.





Dels fordi det er lykkedes repræsentanter fra så mange lande og få enderne til at nå sammen og udpege vejen til fælles mål, dels fordi aftalens indhold lover godt for fremtiden i forhold til at skabe en bæredygtig verdensorden.





På et lidt mere pragmatisk niveau er det så også en kendsgerning, at Danmark som grønt og bæredygtigt foregangsland nu for alvor kan se frem til at høste frugterne af det teknologiske forspring, som dansk erhvervsliv har bygget op.





Den globale klimaaftale kan således være med til at skabe øget efterspørgsel på verdensmarkedet efter bæredygtige danske klimatilpasningsløsninger.





Håbet er i hvert fald lysegrønt. Nok er danske virksomheder langt fremme og det har vi god grund til at være stolte af – og forventningsfulde i forhold til et eksporteventyr.





Der er imidlertid mange andre lande som er mindst lige så langt fremme, når det gælder udvikling og produktion af bæredygtige løsninger.





Men, det er absolut en rigtig god ide at tage konkurrencen op og det er måske også en god idé, at regeringen sender flere penge i omløb til forskning og udvikling i bæredygtige klimatilpasningsløsninger, så Danmark også fremover er med i det grønne kapløb.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.109