Mangelfulde klimaplaner spilder pengene
Oversvømmelser kender ikke til kommunegrænser. Derfor er samarbejde mellem kommunerne afgørende for effektiv klimatilpasning, mener Orbicon-direktør, FRI og Dansk Miljøteknologi. Blot syv kommuner har gjort et ordentligt stykke arbejde.
Risiko for stort spild
Aftale frem for lov
Behov for nye klimaplaner
Cost-benefit er nødvendigt
Dyrt for borgerne
Klimatilpasningsplaner i store dele af Danmark er mangelfulde. Kun 13 kommuner har en handlingsplan for klimatilpasning, hvor der både er regnet tid og økonomi ind, viser en ny undersøgelse fra Dansk Miljøteknologi. Og kun syv har foretaget en cost-benefit analyse af forskellige løsninger. ”Planerne skulle have skabt mere robusthed mod skadevoldende oversvømmelser. Men indtil videre indeholder de fleste planer kun den obligatoriske risikokortlægning og overordnede prioriteringer af risikoområderne”, siger Mads Leerbech Jensen fra Dansk Miljøteknologi. Foreningen af Rådgivende ingeniører (FRI) er på linje med Dansk Miljøteknologi og kalder klimatilpasningsplanerne mangelfulde. ”Kommunerne risikerer at investere mange penge i klimatilpasningsløsninger, som senere viser sig spildt, fordi man ikke har det fulde overblik”, siger FRIs adm. direktør Henrik Garver. De kommunale klimaplaner indebar, at kommunerne skulle udarbejde planer på baggrund af en risikokortlægning og en prioritering af indsatser til at forebygge oversvømmelser. Men planerne er blevet til på baggrund af en aftale frem for en lov, og det blev op til den enkelte kommune at beslutter, hvilke indsatser der er nødvendige. Derfor henviser kommunerne ofte til de anbefalede dimensioneringskrav for nye afløbssystemer i spildevandsplanen. ”Det er et vigtig politisk spørgsmål at tage stilling til, hvor ofte man vil acceptere en oversvømmelse som følge af skybrud eller stormflod og dermed også, hvor meget der skal investeres. Og klimaplanerne bør derfor indeholde en politisk beslutning om serviceniveauet for oversvømmelser og samtidig en plan for hvordan det realiseres” siger Mads Leerbech Jensen fra Dansk Miljøteknologi. ”Vi har på alles vegne en forpligtigelse til at sikre, at de flere hundrede millioner af kroner, der skal bruges over de næste fem til ti år, til at forebygge skaderne fra skybrud, minimeres. Hvis de penge skal bruges, hvor det giver mening, kræver det ordentlige gennemarbejdede klimaplaner, hvor kommunerne laver en prioritering af indsatsen ud fra økonomi og risiko”, siger Henrik Garver. Også Jacob Larsen, formand for FRI’s ekspertudvalg i Miljø og Klima og divisionsdirektør i Orbicon, finder det uheldigt, at der aldrig er blevet fastlagt et minimumsniveau for, hvad klimatilpasningsplanerne skulle indeholde. ”Det manglende minimumsniveau betyder, at kommunerne helt naturligt har grebet opgaven meget forskelligt an. Blot syv kommuner har i praksis udarbejdet planer til et tilfredsstillende niveau, siger han til ArkByg. De syv har blandt andet lavet cost-benefit analyser af de forskellige løsninger. Over for det står en langt større række kommuner, som ikke har en plan, hvor det er muligt at foretage en kvalificeret prioritering af opgaverne. ”Og det kan i sidste ende blive dyrt for både borgere og kommuner”, tilføjer Jacob Larsen, der mener, at det på samme måde er vigtigt at samtænke klimatilpasningen med anden lovgivning, for eksempel vandplanerne og på den måde forpligte kommunerne til at samarbejde på tværs af sektorer og kommunegrænser.
BREAKING