23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

DAGENS LEDER: En god EU-sag

Det mener Licitationen, Byggeriets Dagblad

Selvom danskerne er EU-skeptiske i forhold til afgivelse af suverænitet og overstatslige konstellationer, så er der mange gode eksempler på EU-projekter, som er til gavn for både Danmark og de øvrige EU-lande. Uden, at det på nogen måder kompromitterer danskernes rets følelse og nationale standpunkter.





Danske forskningsinstitutioner og virksomheder henter således flere og flere EU-midler til forskning og innovation. Det gælder f.eks. forsknings- og innovationsprogrammet Horizon 2020.





Men det gælder også andre EU-projekter, som i endnu højere grad er målrettet mod udvikling og forskning som kommer danske bygge- og anlægsvirksomheder til gode. Og på længere sigt hele EU-samfundet.





Uanset hvilket forhold man i øvrigt har til det overordnede EU-projekt, så er det som udgangspunkt en sund tankegang, at man fra de fælles puljer tilgodeser for eksempel forskning- og udvikling.





Det faktum overser man ofte i den brede debat, hvor det mest handler om fælles midler, som havner i de forkerte hænder på ofte uhæderlig vis.





Mens fokus ofte er på krumme agurker og forbud mod kanelsnegle eller EU-parlamentarikeres skånselsløse og uhæmmede omgang med de fælles midler, så er det da rigtig godt, at der også findes gode, solide EU-programmer, som sætter ekstra skub i hjernevindingerne hos forskere og ildsjæle.





Og de programmer skal heldigvis ikke til folkeafstemning før de sættes i gang.





I hvert fald ikke lige med det første!

BREAKING
{{ article.headline }}
0.109