23948sdkhjf

Arkitekt bliver ny tegnestue-direktør

Arkitektvirksomheden 3XN får ny adm. direktør fra egne rækker
Partner og arkitekt maa Jeanette Hansen, 42, er udnævnt til ny adm. direktør for 3XN, hvor hun skal være med til at styrke og forme tegnestuens udvikling fremover.

Jeanette Hansen skal derudover varetage den daglige ledelse af tegnestuen, herunder de mange store, internationale, projekter, som 3XN har i ordrebogen. Hun afløser Morten Stahlschmidt.

”Kender vores dna”

”Vi er glade for, at Jeanette har sagt ja til at blive vores ny administrerende direktør. Hun kender vores dna, er særdeles respekteret i branchen og en meget dygtig arkitekt. Samtidig besidder hun et skarpt overblik over byggeprocesserne, som hun styrer med stor præcision. På den baggrund er vi sikre på, at hun er den helt rigtige”, siger 3XN’s grundlægger og kreative direktør, Kim Herforth Nielsen, der overfor ArkByg tilføjer, at der i virksomhedens netværk blandt bygherrer og samarbejdspartnere uden undtagelse var positive tilkendegivelser i forhold til udnævnelsen.

Kim Herforth vil fortsat også stå for 3XN’s strategi og forretningsudvikling.

”Samtidigt skal vi sige tak til Morten Stahlschmidt. Han har gjort en stor indsats, men det har vist sig, at det er en anden profil, der skal lede 3XN. Morten er en dygtig tegnestueleder, men til denne rolle havde vi brug for en CEO, med forståelse for både produktion, økonomi, daglig drift og kontrakter” siger Kim Herforth Nielsen.

”Vores måde at tænke på er nok lidt anderledes end hos andre i branchen, og i alt hvad vi gør, bestræber vi os på at sætte det bedste hold. Det gør vi, når vi arbejder på at vinde konkurrencer og det gør vi ledelsesmæssigt, siger Kim Herforth Nielsen til ArkByg.

Komplekse byggerier

Jeanette Hansen har været ansat hos 3XN siden 2004, hvor hun har arbejdet som sagsarkitekt og projektleder på flere af tegnestuens større og komplekse erhvervsbyggerier. Her kan bl.a. nævnes Horten i Tuborg Havn, samt KPMG (i dag EY) på Frederiksberg, Swedbanks nye hovedsæde i Sundbyberg, Sverige samt Quay Quarter Tower i Sydney.

Jeanette Hansen er uddannet ved Kunstakademiets Arkitektskole i København.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.241