23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

DAGENS LEDER: At sikre kvaliteten

Det mener Licitationen, Byggeriets Dagblad
























Kvalitet er et begreb, der på alle måder bør gennemsyre bygge- og anlægssektoren. Og det på trods af hård konkurrence for at få ordrerne. Kvalitet må der ikke laves kompromiser med, for det er dyrt for alle parter. Det er dyrt for bygherren, dyrt for entreprenøren, dyrt for leverandøren, og i det hele taget dyrt, når noget går i stykker før tiden. Derfor bør kvaliteten i både udførelse, og ikke mindst også kvaliteten i de anvendte materialer være til at stole på. Og et helt andet element er, at kvalitet også bør være et konkurrenceparameter - måske i noget højere grad, end tilfældet er i dag. Det skal være naturligt at prale lidt med godt udført byggeri i høj kvalitet, og det gælder også hvis det er afleveret og udført uden fejl. Her har nøgletalssystemet haft en gavnlig effekt på de offentlige bygherrers bevidsthed omkring kvalitet, og ikke mindst de udførende har en mulighed for at måle sig mod andre. Men der er fortsat grund til at være på vagt overfor dårligt arbejde. For det er også dårligt arbejde, når en billig fugtspærre som MgO-pladen kan slippe igennem professionelle aktørers nåleøje, blot fordi det er billigt at anvende. Et stående udvalg kan være en løsning, og vil givetvis kunne give nogle indspark i den rigtige retning. Kvalitetsbegrebet bør dog sive helt ud i virksomhederne, så det ikke kun er i marketingafdelingen og brochuren der tales om kvalitet, men også afspejler sig i det faktisk udførte byggeri. Der bygges masser af rigtigt godt og veludført byggeri, men der findes også eksempler på det modsatte.
BREAKING
{{ article.headline }}
0.125