23948sdkhjf

Nyanlagt cykelsti forbedrer trafiksikkerheden

Cyklister bliver nu ledt væk fra stærkt trafikeret vej ved Lumsås i Odsherred
Omkring 5.000 biler kører dagligt ad Oddenvej ved Lumsås i Odsherred, og det har stillet krav til trafiksikkerheden for ikke mindst cyklisterne i området.

Nu har Vejdirektoratet åbnet en ny cykelsti ved Oddenvej fra Lumsås til Gl. Ebbeløkke, og den er allerede taget i brug af både lokale cyklister og cykelturister.

Den 1,2 km lange sti, der er anlagt netop for at forbedre sikkerheden, ligger flere steder smukt placeret mellem Kattegat og Sejrø Bugt med havudsigt til begge sider.

Den nye, dobbeltrettede cykelsti er derfor placeret i sit eget forløb dels langs landevejen og dels på de bagvedliggende marker på den sidste del af strækningen. Placeringen på markerne er valgt af hensyn til sikkerheden.

Hegn og hække gør det svært

Netop på denne strækning af Oddenvej ligger der nemlig huse med hegn og hække meget tæt på vejen, så bilisterne ville have begrænset overblik fra udkørslerne til en mulig cykelsti. Det ville have udgjort en risiko for, at cyklisterne ville blive ramt af biler, der kørte ud fra indkørslerne.

”Vi er glade for at kunne åbne cykelstien som planlagt. Vi håber de mange daglige cyklister på strækningen vil tage vel imod den. Især ruten over markerne er meget smuk med en god udsigt over Kattegat på den en side og Sejrø Bugt på den anden”, siger Neal McMullan, der er projektleder i Vejdirektoratet, i en pressemeddelelse.

Arbejdet med cykelstien startede i maj og kunne åbne som planlagt i august. Cykelstien er en del af det nationale cykelstinet til fremme for den daglige cykeltrafik i området og den nationale cykelturisme.

brahe
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125