23948sdkhjf

Forbrugerne nedprioriterer fortsat boligrenoveringer

Byggeriet forudser dog et bedre renoveringsmarked de kommende måneder
Set med byggebriller kan man endnu ikke se den store forbedring i forbrugerforventningerne, som Danmarks Statistik offentliggjorde i går.

Således er der i september fortsat en overvægt af forbrugere, der vurderer, at det ikke er fordelagtigt at anskaffe sig større forbrugsgoder, herunder renoveringsopgaver. Men Dansk Byggeri forventer en vis forbedring mod slutningen af året.

”Boligmarkedet er i god gænge. Antallet af bolighandler er i 2015 steget med tocifrede vækstrater, og da det typisk er omkring ejerskifter, at boligen renoveres, så lover det godt for den kommende tids renoveringsmarked. Hertil kommer, at netop dette marked - ikke mindst i yderområderne - også får god assistance fra den tilbagevendte Boligjobordning året ud. På den baggrund ventes den byggerelevante del af forbrugerforventningerne at tage et nøk opad de kommende måneder, siger cheføkonom i Dansk Byggeri Bo Sandberg i en pressemeddelelse.

Dyk nedad

Overordnet tog Danmarks Statistiks sammensatte, sæsonkorrigerede forbrugertillidsindikator endnu et dyk nedad i september.

Forårets jubeloptimisme blev i sommermånederne vekslet til et mere realistisk niveau omkring et nettotal på 9,5, for så at falde yderligere til 5,0 i september.

”Historisk har der været en ganske tæt sammenhæng mellem forbrugernes bedømmelse af dansk økonomi på den ene side, og de hårde økonomiske realiteter på den anden. Og efter et forår med urealistisk høje forventninger på 2006-2007-niveauet, er der med de senere måneders dyk i forbrugertilliden igen en bedre overensstemmelse mellem de bløde og hårde nøgletal i dansk økonomi, siger Bo Sandberg.

Det er især bedømmelsen af dansk økonomi – både her og nu og om et år – der har taget et dyk efter sommerferien.

brahe
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172