Efter en længere periode med et stabilt antal arbejdsulykker, er antallet af ulykker på anlægsarbejdet på Cityringen steget op mod sommer. Det betyder, at den gennemsnitlige ulykkesfrekvens igen er over landsgennemsnittet.
Bygherren Metroselskabet og hovedentreprenøren Copenhagen Metro Team (CMT) har derfor sat nye initiativer i gang for at få nedbragt antallet af ulykker.