23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

DAGENS LEDER: Træk samme vej

Det mener Licitationen - Byggeriets Dagblad

Det er særdeles flot, når midt- og vestjyske kommuner kan få prædikatet som landets mest erhvervsvenlige kommuner. Og der er også andre steder i landet, hvor man har set lyset; nemlig at man trækker på samme hammel, og dermed skaber den nødvendige udvikling og vækst.

Og netop det at trække samme vej, er der fortsat en række steder i Danmark, der ikke har forstået. Her ser man erhvervslivet mere som en modspiller end som medspiller. Og det kan kun give problemer. Når en privat virksomhed nærmer sig og gerne vil udvikle sig, så handler det ikke om at stille så mange bureaukratiske barrierer op som muligt, men i stedet for indgå i en dialog, og hjælpe virksomheden til at udvikle sig.

Vækst i virksomhederne er direkte lig med vækst i kommunerne, og ikke mindst lig med et større skatteprovenu, hvis altså man også kan tiltrække de medarbejdere og deres familier, der er tilknyttet virksomhederne.

Det er netop de kommuner, som har forstået dette, der har succes med til tiltrække nye virksomheder. I stedet for et bureaukratisk tovtrækkeri, lytter de til virksomhedernes behov, sørger for, at der er politisk medspil, og ikke mindst afbureaukratiserer de det samspil der skal være mellem kommune og virksomhed. Eksempelvis behøver en virksomhed ikke at skulle kontakte en masse forskellige afdelinger og personer i kommunen, men kan nøjes med en enkelt kontaktperson, som sørger for det fornødne.

Det private erhvervsliv er og bliver en nødvendig del af samfundet, og derfor skal det også fra kommunalt hold ses som en medspiller og indtægtskilde - ikke som det modsatte.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|instance-web03