23948sdkhjf

Forværret mineindustri koster hos FLSmidth

Driftsresultatet hos cement- og ingeniørkoncernen faldt 25 procent i årets andet kvartal, hvilket fører til nedjustering
Den globale råvaresituation er langt fra gået den danske cement- og ingeniørkoncern FLSmidths vej i andet kvartal af 2015.

I forhold til samme periode sidste år er driftsresultatet er faldet med 25 procent til 276 mio. kroner, og det skyldes hovedsageligt, at udsigterne for den globale mineindustri er forværret i løbet af de seneste år, fremgår det af koncernens kvartalsregnskab.

Det har haft en negativ indvirkning på FLSmidths vurdering af de forretningsmæssige risici og indtjeningen i 2015, hvorfor FLSmidth også nedjusterer sin overskudsgrad udregnet ud fra driftsresultatet før af- og nedskrivninger til mellem syv og otte procent mod tidligere mellem ni og 10 procent.

”På trods af en forværret markedssituation i mineralindustrien og de olieeksporterende lande ser vi en solid udvikling i tre ud af vores fire divisioner; især i forhold til den samlede omsætning inden for service, der steg 24 procent. Og med de reviderede forventninger til 2015 samt de effektivitetsforbedringer, vi allerede har implementeret, vil vi styre sikkert gennem den forlængede lavkonjunktur og fortsætte med forberedelserne til opsvinget”, siger FLSmidths koncerndirektør Thomas Schulz i en fondsbørsmeddelelse.

Han kan samtidig konstatere, at ordrebeholdningen i andet kvartal er faldet med 17 procent i forhold til samme periode i 2014 til 18,1 mia. kroner, mens resultatet efter skat er faldet 23 mio. kroner til 214 mio. kroner.

Fastholder omsætning

Til gengæld er omsætningen i andet kvartal steget med fire procent til 5,381 mia. kroner, hvor FLSmidth drager nytte af udviklingen i valutakurserne. Derfor fastholder koncernen forventningerne til omsætningen i 2015 på mellem 19 og 21 mia. kroner.

FLSmidth forventer således, at omsætningen ved årets udgang ligger i den øvre ende af det forventede på grund af udviklingen i valutakurserne.

Omsætningen i første halvår udgør 10,2 mia. kroner mod 10,1 mia. kroner i de første seks måneder af 2014.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094