Hvis Skatteministeriets beregninger holder med hensyn til effekten af den eksisterende boligjobordning, så er det nok ved at være på høje tid at få forhandlet en ny ordning på plads, som kan gælde fra næste år.
Hvis beregningerne fra Skatteministeriet holder, vil den nuværende ordning betyde 600 nye jobs. Sat op imod, at den koster omkring en milliard kroner at lave, så er det nogle meget dyre jobs, der bliver skabt.
Alt andet viser det, at byggesektoren så småt er ved at rejse sig, og at byggeaktiviteten er stigende. Derfor viser det også at ordningen, som den er skruet sammen nu, ikke helt passer til det aktivitetsniveau, vi har i byggeriet lige nu.
Det betyder dog ikke, at ordningen bare skal skrottes. For dels er der en stor usikkerhed forbundet med, hvor mange der i slutningen af året vil vælge at trække på ordningen, og dels er der meget store geografiske forskelle på, hvor aktiviteten i byggeriet er i øjeblikket. Der er nemlig fortsat store områder i Danmark, hvor virksomhederne i byggeriet fortsat mangler arbejde, og her kan en tilpasset ordning godt hjælpe på aktivitetsniveauet.
En ordning, der er konstrueret, så den initierer mere energirenovering i de private hjem, og samtidig kan øge aktivitetsniveauet, vil være en fornuftig og forsvarlig ordning at indføre. Hvor vidt ordningen også kan gøres geografisk bestemt, alt efter hvor der er lavest aktivitetsniveau, må man lade politikerne finde ud af, men med de store forskelle, ville det måske være en idé.
Det har dog altid været sådan, at aktiviteten er startet i nogle områder, for så at brede sig.
BREAKING