23948sdkhjf

Hoffmann: Flot resultat i et meget hårdt marked

Trods en lidt lavere omsætning har den norskejede entreprenørvirksomhed præsteret et flot halvårsresultat
Entreprenørvirksomheden Hoffmann har for længst lagt krisen bag sig og præsterer solide regnskaber..

Virksomheden offentliggjorde torsdag sit halvårsregnskab for første halvår 2015 med et resultat på 33,5 mio. kroner, svarende til en overskudsgrad på 4,7 procent på baggrund af en omsætning på 718 mio. kroner. Resultatet er stort set uændret i forhold til første halvår 2014 men skabt på en lidt lavere omsætning.

Adm. direktør Torben Bjørk Nielsen er stolt af resultatet.

”Ordrebeholdningen er en smule mindre end på samme tidspunkt sidste år, men det er ikke noget, der giver anledning til bekymring. Vi har fokus på projekter, hvor kunderne ønsker vores involvering helt fra starten. Det giver en række fase 1-kontrakter, hvor vi drøfter med kunden, hvordan en given opgave kan løses. Først når der skrives kontrakt på udførelsen, indgår opgaven i ordrebeholdningen. Der er flere store projekter i støbeskeen, som vi formentlig skal i gang med i løbet af efteråret. Vi havde gerne set, at det var blevet tidligere på året, men i den store sammenhæng betyder det ikke noget”, siger han.

Igennem foråret har Hoffmann afleveret en række store flerårige projekter som udbygning af Frederiksberg Centret og opgaver for Copenhagen Designer Outlet, Bankernes KontantService og Seas/NVE. Det er projekter, der ifølge den adm. direktør har været præget af fokusering på risikostyring, sikkerhed og kvalitet.

Stærk risikostyring

Halvårsregnskabet flugter fint med det seneste årsregnskab, hvor virksomheden kom ud af 2014 med et overskud på 95 mio. kroner før skat.

Resultaterne skabes i et marked, som Torben Bjørk Nielsen betegner som hårdt, og hvor priserne svinger meget voldsomt

Evnen til at tjene penge hænger ifølge Hoffmanns direktør sammen med flere forhold, men vigtigst af alt stram styring af risici.

”Vi har været en igennem nogle år, hvor vi har optimeret alle de steder, det har kunnet lade sig gøre, og dermed har vi nedbragt de faste omkostninger. Mest afgørende er imidlertid, at vi for flere år siden inddrog samtlige medarbejdere i udviklingen af vores egen spillestil. Alle har den samme holdning til risiko. Vi er en projektorganisation, og derfor skal det ligge i rygraden, hvordan man agerer. Samtidig tager vi mange direkte fra uddannelsesinstitutionerne, så de får Hoffmanns måde at gøre tingene på ind næsten med modermælken. Vi tjener ikke flere penge på at komme tidligt ind i processen, men vi er med til at sikre os, at det ikke går galt. Det giver også færre konflikter”, siger Torben Bjørk Nielsen.

Next Generation

Hoffmann søsatte i foråret en ny forretningsenhed kaldet Next Generation, der overlader ansvar for projektstyring til nogle af virksomhedens unge projektledere.

I øjeblikket gennemføres fire af virksomhedens projekter til en samlet værdi af cirka 150 mio. kroner i regi af Next Generation.

Hoffmanns norske ejer Veidekke har også netop offentliggjort regnskab for andet kvartal med et resultat før skat på 318 mio. norske kroner og en omsætning på 6,2 mia. kroner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156