Det kommer langtfra bag på malermester Ole Juul Rasmussen fra Malerfirmaet J og O i Viby Sjælland, at polemikken omkring Boligjobordningen har gjort, at de danske byggevirksomheder ser mere negativt på erhvervsklimaet end andre dele af erhvervslivet.
Han var ellers glad, da Venstres formand Lars Løkke Rasmussen meldte ud, at han ville genindføre ordningen, men han mener, at den politiske aftale, der blev indgået efter valget om et grønt fradrag, har skabt fornyet usikkerhed. Især for malerne.