Byggenyt
SEJERØ: Sejerøs kommende store fælles vandværk er rykket nærmere efter to landzonetilladelser er kommet på plads, skriver dagbladet Nordvestnyt.
Vandværket ved Kongstrup bliver ikke kun et anlæg til grundvandsbehandling, men også et udsigtspunkt.
I det projekt, som arkitekt Anders Christiansen har udarbejdet, indgår en sti med trapper, så man kan komme op på platformen. på taget af bygningen.
Det 370 kvm store vandværk skal placeres, så det hæver sig mindst muligt over det naturlige terræn. Og bygningen placeres så der bliver brug for mindst mulig terrænregulering.
Vandværket bygges af Kalundborg Forsyning, som ved årsskiftet overtog vandforsyningen på hele Sejerø. De fire nuværende vandværker nedlægges, når det nye ved Kongstrup er færdigt.
Det nye vandværk skal rumme en proceshal med tanke, filtre og pumper og et værksted med lager og personalerum.
REGION SJÆLLAND
Holbæk: Det gamle foreningshus er ifølge den nuværende lokalplan udlagt til offentlige formål.
Men ejeren Leif T. Iversen har prøvet at udleje bygningen til erhvervsformål. Det er, ifølge Nordvestnyt, ikke lykkedes.
Ejeren vil gerne bygge lejligheder i huset i stedet. Men det kræver en ændring af lokalplanen.
Kommunen har allerede sat gang i en ændring af planen for hele området. Den nye lokalplan kommer til at gælde for området Platanvej og vil gøre det muligt at bruge bygningerne til både boliger, institutioner, erhverv og andre formål.
Ejeren af foreningshuset har allerede planer flere mulige planer klar til ombygning af ejendommen, som har en høj bevaringsværdi.
REGION HOVEDSTADEN
HELSINGØR: Dansk Retursystem, som står for det danske pantsystem, ønsker at opføre en moderne stor pantstation ved Prøvestenscentret i Helsingør, oplyser Frederiksborg Amts Avis.
Selve placeringen er stadig lidt et problem, men Teknik- og Miljøforvaltningen har foreslået en ny placering på parkeringsarealet vest for busterminalen i stedet for den oprindelige foran Skousens og Flüggers forretninger.
Pantstationerne er endnu et forsøg på at undgå at pantflaskerne ender i den almindelige affald.
Flaskerne afleveres i specialsække og panten indsættes direkte på folks egen bankkonto.
REGION MIDTJYLLAND
SILKEBORG: Tandplejen i Silkeborg Kommune råder over fem klinikker. Den største er centralklinikken i Hostrupsgade.
Den er efterhånden godt nedslidt og trænger til renovering, skriver Midtjyllands Avis.
En arbejdsgruppe skal til foråret komme med en anbefaling af om klinikken skal moderniseres eller om der skal etableres en helt ny klinik i midtbyen.
Uanset hvad der vælges, vil det sandsynligvis komme til at koste et to-cifret millionbeløb.
Klinikken har årligt omkring 12.000 konsultationer.
SPJALD: Virksomheden KP Komponenter, som laver komponenter i stål og andre metaller til blandt andet vindmølle- og offshoreindustrien har fået mulighed for at udvide deres produktionsareal med op mod 12.000 kvm de kommende år, skriver Herning Folkeblad.
For at dette kunne lade sig gøre, har kommunen måttet lave lokalplanen for det pågældende område. Det har kommunen kun været glad for - for virksomheder, der har brug for at vækste, er godt for kommunen.
Indtil videre er det udelukkende fremtidssikring, der får virksomheden til at købe ekstra jord. De har ikke umiddelbart planer om at udvide.
REGION SYDDANMARK
BRYLLE: Fyns Almennyttige Boligselskab - SAB har planer om at bygge nye almene boliger i Krybilyparken i Brylle, skriver Fyens Stiftstidende.
Byrådet har sagt ja til at stille med 10% af byggeudgifterne, som det kræves ved almennyttigt byggeri.
SAB har det sidste møde med kommunen i slutningen af august og så kan arkitekterne gå i gang med at tegne.
Brylle er ved at være et attraktivt område, fordi der kun er 15 km. til Odense. Men prognoser siger at byens befolkningstilvækst vil falde og antallet af over 67 årige vil stige. Det håber man, at der kan rettes op på med de nye boliger.
Boligerne vil blive bygget i størrelser fra 60-70 kvm. til 115 kvm. Prisen vil komme til at ligge på mellem 6000 og 7000 kr. hvilket er ret højt for området. Men de lave energiafgifterne og de manglende vedligeholdelsesafgifter vil kompensere for det.