Et nyt EU-direktiv, som nu skal implementeres i dansk lov, åbner for at trække fibernet gennem kloakledningerne.
Hermed kan man spare gravearbejdet og efter alt at dømme levere billigere internet samtidig med, at man sparer borgere og virksomheder for trafikale udfordringer - især i de større byer.
Hos hovedstadsområdets forsyningsselskab, Hofor har man igangsat et pilotprojekt, der skal undersøge mulighederne. I den forbindelse har man set på, hvad andre lande har gjort på området, og er nu ved at finde frem til de københavnske strækninger, hvor man vil afprøve forskellige teknologier.