Prækvalifikationen til hovedentreprisen på Laboratorie- og Logistikbygningen på Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg ved København er lige på trapperne.
Bygningen bliver på mange måder en grundsten til det nye hospital og psykiatri.
Da Bispebjerg Hospital blev opført for over 100 år siden, byggede man som det første forsyningsbygningerne. Herfra skulle det nye hospital have varme, elektricitet og mad. Når det nye supersygehus skal opføres, starter man tilsvarende med Laboratorie- og Logistikbygningen som et bankende hjerte, der skal holde hospitalet forsynet med alt fra leverancer til forskningsresultater og blodprøvesvar.