23948sdkhjf

Stålproducent opfører nye produktionshaller

KT Erhvervsbyg og Lindab er med på 10.000 kvm stort byggeri til Welcon A/S i Give
To af verdens største vindmølleproducenter, Siemens og Nordex, køber flere af stålkonstruktionerne til sine vindmøller hos den danske producent af stålkonstruktioner, Welcon A/S, i Give.

Welcon fremstiller nøglefærdige stålkonstruktioner til vind- , offshore- og procesindustrien, og nu har den midtjyske industrivirksomhed brug for mere plads som følge af blandt andet efterspørgsel på større tårne til havmøller. Virksomheden er derfor gået i gang med opførelsen af i alt 10.000 kvm nye produktionshaller med facade direkte ud til den Midtjyske Motorvej.

For Welcon er der tale om en trecifret millioninvestering og har hyret KT Erhvervsbyg som totalentreprenør til i første omgang at stå for opførelsen af et nyt overfladebehandlingsanlæg til sine offshore-projekter. Byggeriet er efterfølgende udvidet med en ny valsehal til produktion af endnu større havvindmølletårne end dem, som Welcon hidtil har produceret.

Leverancen på i alt 17.000 kvm stålplader og komplette tagrendeløsninger står stålpladeproducenten Lindab A/S for. Og Haderslev-virksomheden bruger det nye byggeri som et udstillingsvindue

”For Lindab er det markante Welcon-byggeri afgjort et vigtigt udstillingsvindue for vores produkter. Et byggeri, der med sin placering lige ud til den Midtjyske Motorvej er med til at profilere os”, siger projektsælger Finn Juhl fra Lindab.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094