23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Ejendomsselskab opfører 82 nye lejligheder i Ørestad

Byggeriet Kubehusene forventes at være færdig i starten af 2017

Udviklingsselskabet By & Havn, som står for udviklingen af de mange nye bolig- og erhvervsområder i København, har solgt 8.000 etagemeter byggeret til ejerboliger i Ørestad Syd.





Her vil ejendomsselskabet Kubehusene og H Projects ApS opføre 82 ejerlejligheder i Arenakvarteret, hvor der i forvejen er stor byggeaktivitet.





Startskuddet til salget af de nye boliger går i weekenden den 8. og 9. august, og projektet rummer to, tre og fire værelses lejligheder. Byggeriet Kubehusene forventes at være indflytningsklart primo 2017.





Kubehusene kommer til at ligge i kanten af Arenakvarteret i Ørestad Syd, nær den kommende Kanalplads, som bliver Arenakvarterets ansigt og samlingssted, men også nær den kommende Royal Arena og med kort afstand til Ørestads Boulevard, Metroen og regionaltoget i Ørestad City.





”Ørestad Syd bobler af dynamik. Blandt andet hér i den nordlige del er der fuld fart på udviklingen. Royal Arena har fået monteret en del af sin kæmpemæssige tagkonstruktion, Copenhagen Towers North Tower er stort set færdigbygget, infrastrukturen i området forandrer sig nærmest fra dag til dag - og ikke mindst så buldrer det afsted med boligsalget i områdets boligbyggerier,” siger adm. direktør Jens Kramer Mikkelsen, By & Havn.





Kubehusene er tegnet af arkitektfirmaet Adept, og lejlighederne bliver kendetegnet ved de særlige forskydninger i byggeriet – som store terninger, der ligger ovenpå hinanden. Alle boliger får store altaner og naturligvis en spektakulær udsigt over Ørestad og fælleden.





Bag Kubehusene står H Projects Aps, som tidligere har opført VM husene, VM Bjerget og senest 8-Tallet.



BREAKING
{{ article.headline }}
0.125