23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Anlægsnyt











































































































REGION SJÆLLAND NØRREBALLE: Lolland Kommune har den 24. juni 2015 meddelt landzonetilladelse på ejendommen Koholtvej 54, 4951 Nørreballe - matr. nr. 22. Havløkke By, Østofte. Der er givet tilladelse til opstilling af en husstandsvindmølle. Landzonetilladelsen er meddelt i henhold til § 35, stk. 1, i lov om planlægning. AUDEBO: Holbæk Byråd har den 13. maj 2015 vedtaget Kommuneplantillæg 3 og lokalplan 6.13 for et affaldshåndteringsanlæg ved Audebo sammen med en tilhørende, sammenfattende miljøredegørelse. I tilknytning til vedtagelsen godkendte Byrådet desuden en VVM-tilladelse og en miljøgodkendelse for et kombineret biogas- og komposteringsanlæg i området. Kommuneplantillæg 3, lokalplan 6.13 med den tilhørende, sammenfattende miljøredegørelse, VVM-tilladelsen og miljøgodkendelsen er offentliggjort d. 25. juni 2013. Kommuneplantillægget og lokalplanen åbner mulighed for et affaldshåndteringsanlæg, herunder et større deponeringsanlæg og et biogasanlæg. Planerne blev vedtaget med enkelte ændringer i forhold til de offentliggjorte planforslag. I de endeligt vedtagne planer er muligheden for at etablere et større solenergianlæg i området blevet fjernet. Desuden er det blevet tydeliggjort i den endelige lokalplan 6.13, at der kan etableres rekreative faciliteter i området og at store dele af området kan udnyttes til landbrugsdrift. SOLRØD: Solrød Byråd har sagt ja til at yde tilsagn om kommunegaranti til Solrød Fjernvarme for optagelse af byggekreditter på 1.820.000 kroner, 1.250.000 kroner og 548.400 kroner i KommuneKredit. Byggekreditterne gives i forbindelse med igangsætning af følgende anlægsopgaver: etablering af nye forsyningsledninger til forsyning af Hyldeblomsthaven, Havdrup Vest, renovering af Klosterparken etape II, nær Solrød Byvej og lægning af forsyningsledninger i ny vej, der etableres i forbindelse med ændring af sti. REGION HOVEDSTADEN BRØNDBY: Brøndby Kommune har modtaget tilsagn om tilskud til cykelparkering til Brøndbyøster Stationsforplads. Teknik- og Miljøudvalget godkendte forleden projektet og sendte det til videre politisk behandling med anbefaling. Projektet indeholder i korte træk en indsnævring af kørebanen på Brøndbyøster Torv i forlængelse af Gillesager. Ved indsnævring af kørebane bliver der mulighed for etablering af dobbeltrettet cykelsti på sydsiden af adgangsstien til stationen. Busperron og cykelsti adskilles ved hjælp af læskure og siddeplinte. Projektet vil ifølge planerne blive gennemført i efteråret 2015. FREDERIKSBERG: Kultur- og Fritidsudvalget i Frederiksberg Kommune har besluttet at oversende en ansøgning fra Bakkehusmuseet om støtte til renovering af museets have til budgetdrøftelserne senere på året. Bakkehusmuseet har modtaget et fondsbidrag fra Augustinusfonden til et større renoveringsprojekt af museets have. Museet håber endvidere på et fondsbidrag fra Frederiksberg Fonden. Da disse to bevillinger ikke dækker de samlede udgifter ansøges kommunen om at bevilge det resterende beløb. Museet har i de sidste tre år arbejdet med idéen om at ændre det nuværende lysthaveanlæg fra omkring 1930 til en romantisk have fra 1800-tallets første årtier med så mange referencer til Kamma Rahbeks have som muligt. Med et romantisk haveanlæg vil Bakkehusmuseet kunne integrere haven i formidlingen over for publikum. Herudover er det planen at indrette et orangeri med servering af kaffe og salg af blomsterfrø med mere. Ved samme lejlighed ønskes haven udvidet med et areal på 280 kvm, der forventes stillet vederlagsfrit til rådighed af naboen. Allerede i 2013 udarbejdede landskabsarkitekt Charlotte Skibsted og leder af Bakkehusmuseet Gertrud With et materiale, som er mundet ud i et projektforslag. REGION SYDDANMARK BRENDERUP: Der er udarbejdet et forslag til lokalplan for ejendommen Kirkevej 16 i Brenderup, Middelfart Kommune, som giver mulighed for etablering af et mindre parcelhusområde med cirka 13 parceller. Økonomiudvalget besluttede tilbage i 2012, at den kommunale ejendom, der tidligere husede institutionen Bromsmae, skulle omdannes til boligområde i form af åben-lav bebyggelse. Forslaget til lokalplan åbner mulighed for åben-lav bebyggelse i maksimalt én etage med udnyttet tagetage. I budgettet er der under anlægsprojekter i 2015 afsat to mio. kroner til byggemodning og yderligere to mio. kroner i 2017.
BREAKING
{{ article.headline }}
0.126