Cirkelbroen indvies lørdag 22. august 2015 kl. 11-14 ved en festlig fejring, hvor alle er velkomne. Broen forbinder Christiansbro med Applebys Plads over den sydlige indsejling til Christianshavns Kanal og gør det muligt for københavnerne at gå, løbe eller cykle i en ubrudt linje langs Inderhavnen.
Kunstneren Olafur Eliasson har udviklet en svingbro med sejlskibet som visuelt afsæt. Den består af fem forskudte cirkelformede platforme i forskellige størrelser med hver deres mast i midten.