Et af tegnene på, at krisen er ved at være lagt bag os, er at det igen ser bedre ud for producenterne af typehuse. Her er efterspørgslen steget markant, blandt andet båret frem af alternative måder at finansiere på. Fremgangen er dog begrænset af, at det netop er svært at låne til at bygge hus. En lang række kunder kan fortsat ikke låne til at bygge for, og det er et ret kontant eksempel på, hvordan manglende finansiering bremser udviklingen.
Her spiller nok engang geografien ind, for det er bestemt ikke ligegyldigt, hvor man vil bygge hus. Uanset hvem man skal låne pengene af, så vil man se på, om lånet har en god chance for at komme tilbage med forrentning, og der er flere steder i landet, hvor kreditforeninger og banker kvier sig ved at låne penge ud - også selvom der kan være en fornuftig økonomi bag.
Derfor er den nye regering ganske enkelt nødt til at se på, hvordan vi får en større sammenhængskraft i landet. Når typehusfirmaerne taler om at de mangler arbejdskraft, så skyldes det ikke, arbejdskraften ikke er til stede. Den er blot flyttet til byerne, hvor der er mere end travlt med at bygge boliger, sygehuse og andet til de mange tusinder, der i disse år flytter fra land til by.
Nu er det hele ikke sort. Det er trods alt positivt, at det igen går fremad for en bygge- og anlægssektor, der i flere år har været hårdt trængt. Det er godt, at beskæftigelsen stiger, og nu mangler bare en bedre balance mellem det private og det offentlige, således at der igen skabes merværdi i det private. Det er her, nemlig gennem et øget skatteprovenu, at kommunerne igen kan finde økonomi til velfærden.