Skal bygge- og anlægsbranchen bedømme den afgående Thorning-regerings indsats de seneste knap fire år, så bliver det med karakteren 7 med en pil ned.
Ud af fem adspurgte organisationer giver fire karakteren 7, men en enkelt ender på middelkarakteren 4.
Generelt er det de to Vækstpakker fra 2013 og 2014, folkeskolereformen og erhvervsskolereformen, der trækker SR-regeringen op, mens det er udløbet af Boligjobordningen og en mindre vellykket Byggepolitisk Strategi, der gør, at ingen organisationer lander på en topkarakter.