23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Anlægsnyt

REGION HOVEDSTADEN





HILLERØD: Hillerød Byråd skal i morgen tage stilling til, om der skal bevilges 700.000 kroner til udarbejdelse af plangrundlag, infrastrukturplan og afklaring af byggemodningsopgaver for Ullerød Nord.





Ullerød Nord bliver de kommende år en central brik i opfyldelsen af Hillerød Kommunes boligpolitik, når der efter planen skal bygges flere hundrede boliger i den grønne bydel på kommunalt ejede arealer. Første led i udviklingen af bydelen er at tilvejebringe et mere detaljeret grundlag, planlægge infrastrukturen nærmere og afdække mulige byggemodningsopgaver. Anlægsbevillingen, der søges om, skal specifikt anvendes til konsulentbistand i arbejdet med at udarbejde landskabs- og terrænplan, indledende infrastrukturprojektering og andre opgaver, der er nødvendige for at kunne byggemodne og udvikle området.





REGION SJÆLLAND





NÆSTVED: Vandløbsmyndigheden i Næstved Kommune har udarbejdet projektforslag til etablering af sandfang i to offentlige vandløb, nemlig i Valmosegrøften og i Grevensvænge Vandløb.





Projektforslagene har været til udtalelse hos Naturstyrelsen Storstrøm, Fiskeriinspektoratet Øst og Næstved Museum, som ingen indsigelser havde.





Der er mulighed for at komme med kommentarer eller indsigelser til projektforslagene frem til 17. juli.





LØVE: Løve Lokalråd, Løve Idrætsforening og Løve-Ørslev Skole er gået sammen om at etablere et aktivitets- og naturformidlingsområde på Løve skole, som dels skal indgå i skolens undervisningstilbud og dels skal bruges aktivt af lokalbefolkningen uden for skoletid.





Projektet består af en kombineret MTB-bane for børn og sansesti samt en petanquebane. Den kombinerede MTB-bane og sansesti, der bliver godt 350 meter lang, skal etableres i det eksisterende krat/busk/træområde rundt om Løve-Ørslev skoles boldbaner, hvor der er en naturlig kupering. Der skal fjernes noget bevoksning, anlægges en bane/sti samt plantes nye buske og træer.





Der foreligger tilsagn om støtte til fra Veluxfonden og fra Friluftsrådet, men udbetaling af de to tilskud kan først finde sted, når projektet er afsluttet, og samtlige udgifter er afholdt. De tre parter har derfor søgt Kalundborg Kommune om et midlertidigt lån på 88.100 kroner. Kalundborg Kommunalbestyrelse tager stilling til ansøgningen på sit møde i morgen.





KALUNDBORG: Kalundborg Kommunalbestyrelse skal på sit møde i morgen 24. juni tage stilling til, om der skal frigives penge til etablering af en bynær havnepark.





I forbindelse med vedtagelsen af budget 2015-2018 blev der afsat et beløb på 750.000 kroner i 2015 til etablering af den bynære havnepark i Kalundborg.





Styregruppen anmoder nu om frigivelse af det afsatte rådighedsbeløb til dækning af borgerinddragelse, undersøgelser og projektering af mulighederne for omdannelsesprocessen.





REGION SYDDANMARK





SØNDERBORG: Sønderborg Kommune inviterer til borgermøde tirsdag 30. juni kl. 19-21 for at drøfte planerne for det tidligere militære øvelsesområde på Kær Vestermark.





Det tidligere militære areal er et naturskønt område på størrelse med 300 fodboldbaner, som er overtaget af Sønderborg Kommune, efter sergentskolen sidste år flyttede til Varde. Sønderborg Kommune og Dansk Naturfredningsforening har i fællesskab udarbejdet en fredningssag, som skal beskytte områdets sårbare natur, men som også giver rum til aktiviteter.





Hvordan området på længere sigt skal udvikles inden for de givne rammer bliver fastlagt i en helhedsplan, som kommer i høring fra 25. juni til 9. september.





I helhedsplanen er der blandt andet skitseret ideer til et friluftscenter, shelters, kajakbroer, ridestier og ruter til mountainbike med mere.





SØNDERSØ: Nordfyns Kommune planlægger at renovere og udbygge genbrugspladsen på Snavevej i Søndersø, hvilket ventes at koste 13.250.000 kroner. Nordfyns Kommunalbestyrelse ser på sagen den 25. juni, hvor det indstilles, at der gives en anlægsbevilling på ovennævnte beløb og frigives et rådighedsbeløb på 100.000 kroner i år.





Genbrugspladsen i Søndersøs industriområde har i længere tid været for lille i forhold til de krav, der i dag stilles til en moderne genbrugsplads. Heller ikke tilkørselsforholdene og de trafikale forhold på pladsen er optimale, og kapaciteten svarer ikke til de mængder affald, som modtages.





Ombygning af pladsen kommer ifølge planerne til at omfatte en ny mandskabsbygning med kontor, omklædning og kantine, ny bygning til modtagelse, sortering og pakning af kemikalier, befæstelse af det uudnyttede areal, så området kan benyttes som et samlet hele, ændring af hegn, ind- og udkørsler samt kørebaner og ændring af kloakering.





REGION NORDJYLLAND





HJØRRING: Hjørring Byråd skal på sit møde på torsdag beslutte, om der skal frigives penge til områdefornyelse i Tårs.





Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har givet tilsagn om støtte og godkendelse af byfornyelsesprogrammet for områdefornyelsen i Tårs.





Byfornyelsesprogrammet består blandt andet af renovering og forskønnelse af de fysiske rammer, især omkring Bredgade, og synliggørelse og udvikling af byens grønne og rekreative potentialer. Områdefornyelsen i Tårs har et samlet budget på otte mio. kroner.







BREAKING
{{ article.headline }}
0.156