Det var ikke på trods af krisen, men på grund af krisen, at murer Tore Bredtoft fra Græsted i 2009 begyndte et lille en-mands murerfirma.
Det blev en konkurs, der fik den dengang 43-årige murersvend til at begynde for sig selv.
”Jeg havde skudt penge i og var konsulent i en virksomhed, der rekrutterede arbejdskraft fra blandt andet udlandet, og da firmaet gik konkurs med et brag, stod jeg tilbage med en kæmpe gæld og uden plan for, hvad jeg ville. Heldigvis valgte at søge tilbage til rødderne til mit håndværk”, fortæller han om baggrunden for, at han startede virksomhed, da krisen rasede allerværst i bygge og anlæg.