23948sdkhjf

Topchefer: Vi ansætter kun lærlinge, der søger selv

Der er sket et skred med de unge, mener to af byggebranchens topchefer, der efterlyser mere disciplin og større engagement hos dem, der kandiderer til en læreplads
Man får ikke en læreplads ved at sende mor og far i byen for at søge den.

Det slog to af byggeriets topchefer fast, da de fredag eftermiddag var til debat i Dansk Byggeri og Tekniqs talt på havnen i Allinge på Bornholm.

Jens Koefoed, direktør i PL Entreprise, oplever at det er forældrene og ikke den unge selv, der henvender sig for at få en læreplads. Det nytter ikke, mener han.

”Man skal selv komme ud og søge. Dem, der gør det, er dem, der får en læreplads. Og så skal de være engagerede og bedre klædt på til at få en uddannelse. Motivation og engegement mangler ofte og de unge er ikke altid så gode til at møde til tiden. Det kniber med andre ord med opdragelsen og dannelsen fra forældrenes side”, siger han.

Jens Koefoed har de senere år også oplevet et skred i arbejdsdisciplinen.

”Vi ser unge, der taler i mobiltelefon og skriver sms’er i arbejdstiden. Det går ikke”, siger han.

Direktør i installationsvirksomheden Fugmann, Henrik Fugmann, understreger, at han heller aldrig ansætter unge, der ikke søger af egen kraft. Han bruger også tid på, at lære sine lærlinge arbejdsdisciplin.

”Jeg oplever, at mange unge har brug for hjælp på arbejdsmarkedet. Det kan være hjælp til at møde til tiden eller til at lave et stykke arbejde”, siger han.





Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156