Den statsejede kinesiske entreprenørkoncern CCCC - China Communications Construction Company Ltd - bliver ikke en del af det felt af internationale entreprenørkonsortier, der skal kæmpe om at bygge en ny bro over Storstrømmen.
Vejdirektoratet, der er bygherre på broen, har fravalgt CCCC i forbindelse med prækvalifikation til den cirka to mia. kroner store opgave. I alt syv konsortier havde ansøgt om at være med i konkurrencen.