Der er gået borgerlig overbudspolitik i den.
Den socialdemokratiske erhvervsordfører Thomas Jensen holder ikke igen med at sende en bredside mod blå blok, som han mener, forsøger at overgå hinanden i gaver til virksomhederne.
”De borgerlige partier er presset på erhvervspolitikken. De kan se, at vores politik har givet virksomhederne gode rammebetingelser og nu prøver de at overbyde os og hinanden. Men de har et forklaringsproblem. Løkke hævede skatter og afgifter med 24 mia. kroner om året og der var nye skatter på vej til erhvervslivet, så det klinger lidt hult, at de nu skal sættes ned”, siger han.