Inden sensommeren er slut, åbner Øbro Træ en tømmerhandel for professionelle håndværkere og erhvervsvirksomheder i Greve Main i den tidligere Sanistål-ejendom. Bygningen er købt af Lind & Risør, der ejer halvdelen af Øbro Træ.
”Vores investering i en ny forretning i Greve er en strategisk fremtidssikring af virksomheden og understøtter vores strategi om at gå fra at være en stærk lokal til en stærk regional tømmerhandel, der er konkurrencedygtig på salg og levering af træ og byggematerialer overalt på Sjælland og øerne”, siger adm. direktør Uwe Plugge fra Øbro Træ i en pressemeddelelse.