23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Ingen fest endnu

Det mener Licitationen, Byggeriets Dagblad
Det er behagelig læsning i disse dage, hvor positive og optimistiske toner har fået overtaget i forhold til de sorte skyer, der har hersket i horisonten i flere år.

Det går bedre for bygge- og anlægssektoren. Der er lidt mere beskæftigelse, og ikke mindst regnskaberne ser bedre ud.

Men lad nu tanken vokse sig moden og fornuften råde, inden lønningerne får lov at eskalere og det blinde øje vendes mod risikovurderingerne.

Der er nemlig stadig rigtig god grund til at være forsigtig med hvad man roder sig ud i. Det er en balancegang, for virksomhederne vil gerne være positive og sætte i gang, men samtidig skal projekterne kunne bære. Det gør de desværre ikke altid, som det også kan ses af nogle regnskaber, hvor det er enkeltsager, der kan trække et regnskab i rødt.

En god del af grunden til, at der tjenes flere penge i branchen, er at virksomhederne har fået trimmet organisationen og udgifterne til et langt lavere aktivitetsniveau.

Der går så et stykke tid, før den stigende aktivitet i samfundet kræver øgede omkostninger i virksomhederne, herunder i byggeriet. Og det er i det vakuum, der er gode penge at tjene. Hvis man kan styre udgifterne, herunder også lønningerne i en periode, er der mulighed for at polstre virksomheden til mere garantistillelse, flere medarbejdere og hvad der ellers kommer af at sætte aktivitetsniveauet op.

Selv om der er tale om optimistiske toner, så er der fortsat dele af landet, hvor det ikke går så stærkt. Og vi skal passe på, at vi ikke får et todelt Danmark, hvor den ene del, nemlig de store byer, løber helt fra resten af landet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141