Jesper Sørensen er bygningskonstruktørstuderende på fjerde semester på professionsskolen VIA i Horsens. Han har deltaget i det nye tværfaglige semester, der skal styrke renoveringsindsatsen i fremtiden.
”Samarbejdet med ingeniørerne var den primære årsag til, at jeg valgte at tilmelde mig modulet. Jeg regner med at komme til at samarbejde med dem igen som færdiguddannet, og erfaringen betyder, at jeg er lige de 10 procent bedre forberedt, når jeg skal ud at søge arbejde”, siger han.