Der er nu fuld produktion på den 210 megawatt store Westermost Rough havmøllepark, der ligger ud for Englands østkyst. Westermost Rough er et joint venture mellem Dong Energy, Marubeni Corporation og den britiske Green Investment Bank plc, hvoraf de to sidstnævnte ejer hver 25 procent.
Det er den første havmøllepark, hvor seks MW-vindmøllen fra Siemens i Brande anvendes kommercielt, og de 35 vindmøller er alle over 150 meter høje. Den 210 megawatt store havmøllepark er i stand til at producere op til 210 megawatt (MW) elektricitet, hvilket svarer til forbruget i mere end 150.000 britiske hjem.