23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Udskudte centerbyggerier ser endelig dagens lys

Finanskrisen satte en kæp i hjulet på en række centre, der indtil nu har måttet forblive på tegnebrættet. Til projektudviklere og investorers store glæde, giver optimismen i detailbranchen nu anledning til at rykke på centerplanerne




















Man skyndte sig langsomt



























Vanløse-skelettet







26. maj blev dagen for første spadestik på Citycenter Broens byggegrund i Esbjerg. Projektet blev første gang introduceret i 2008, men så kom en finanskrise i vejen, som skræmte investorerne. Da økonomien lysnede, gik eksterne ingeniørers valideringsproces af byggeriet, som ligger oven på jernbanen, ind og blokerede for den oprindelige tidslinje. Nu er åbningen af centret sat til foråret 2017. ”Vi har aftalt med KPC, at der skal fuld tryk på, og så åbner vi 1. april 2017 - og det føles rigtig, rigtig godt at være kommet i gang”, siger Frede Clausen, adm. direktør i TK Development, der har udviklet centret i samarbejde med arkitektfirmaet Skovhus Architects. Centret har tidligere i forløbet haft mere end 70 procent af butiksarealet lejet ud, men 10 procent er løbende sprunget fra igen. ”I forbindelse med forlængelserne er der nogen, der har sagt, at de gerne ville have, at vi gik i gang, før de forlængede en gang til, så dem vil vi nu henvende os til for at se, om de stadigvæk er interesserede”, siger han. Vigtigst for Frede Clausen er det, at store såkaldte ankerlejere som Kvickly og H&M har meldt deres ankomst. Danica Ejendomme ejer 16 danske storcentre, og ejendomschef Eva Handest genkender den generelle tøven, som fulgte med finanskrisen. ”For det første er der ikke så mange lejere, der har haft lyst til at indgå nye lejekontrakter, for lejerne har haft det svært. Og dem, der har skullet finansiere projekterne, har ikke været interesserede i at finansiere noget, der var alt for usikkert. Man vil gerne have, at lejerne er med, så det har absolut været finanskrisens skyld, at man har ventet lidt med nogle af projekterne”, siger hun. Danica Ejendomme skruede selv gevaldigt ned for tempoet for udvidelsen af Frederiksbergcentret. ”Det har været længe undervejs. Det var aldrig sat i bero, men vi skyndte os langsomt, som vi kaldte det. Vi sørgede for at få lokalplan og myndighedsbehandling overstået, men vi havde ikke super travlt”, siger Eva Handest. Og selvom Frederiksbergcentret har haft let ved at tiltrække præcis de lejere, det gerne ville, var der også der en tendens til at være lidt tøvende pga. finanskrisen. ”Det tog lidt længere tid at få skrevet lejekontrakter under i de år. Ingen tvivl om det”, siger hun. I Vanløse skulle centret Gallaria have stået klar i 2013. Her har byggepladsen og første del af en centerbygning ligget øde hen i flere år, fordi det ikke lykkedes for projekt- og ejendomsselskabet Holberg Fenger at sikre sig lejere nok til at lande den fornødne kapital. Men det ser nu også ud til at rykke på sig. I december købte investeringsfonden Solstra Capital Partners, der også ejer Bella Center og Crowne Plaza, Galleria-projektet for en kvart mia. kroner sammen med den britiske ejendomsfond Tristan Capital Partners. De regner med at bruge en halv mia. kroner på at bygge centret færdigt og åbne i 2016/2017.
BREAKING
{{ article.headline }}
0.156