23948sdkhjf

Kommune vil have kloge kvadratmeter

3D-modeller og en fremtidssikret ejendomsstrategi er vigtige brikker i Egedal Kommunes kamp for byggeoptimering
I Egedal Kommune er der kommet nye nøgleord for bygningsstrategi. Målet er at skabe et overblik over ejendomsporteføljen, for at optimere anvendelse, drift og vedligehold af kommunens bygninger - kloge kvadratmeter, med andre ord.

Under arbejdet opstod ideen om at fremtidssikre kommunens ejendomsdata ved hjælp af BIM (Bygnings Informations Modeller, red.) og derudover anvende de digitale modeller til facility management (FM).

Til en start digitaliserede man Stengårdsskolen i Ølstykke som et pilotprojekt. Skolens BIM-model har dannet udgangspunkt for, hvordan ArchiFM - et BIM-baseret facility management-system, der anvender digitale data til at optimere arealforvaltning, drift og vedligehold - er tilpasset Egedal Kommunes behov.

I forbindelse med kommunens bygninger begyndt man at bruge systemet samt en sammensætning af mobilløsninger til tegningsarkivet og såkaldt projektweb, der gør det muligt at dele tegningsmateriale og 3D-modeller med eksterne parter og på kommunens intranet.

Altid opdateret

Tegningsmaterialet er altid opdateret og tilgængeligt for de ansatte, da man på baggrund af BIM-modellerne udarbejder en model pr. bygning, som placeres på de ansattes iPads og som udover 3D-modellen også indeholder et komplet tegningsmateriale over de enkelte ejendomme.

”Vores nye strategi sætter fokus på digital ejendomsforvaltning og professionalisering af kommunens FM-funktion. Derfor er det nødvendigt at oparbejde valide digitale ejendomsdata, som skal opbevares og opdateres ét sted og stilles til rådighed for alle interesserede. Med valide data kan vi skabe grundlag for en multifunktionel udnyttelse af de kommunale bygninger, og sikre bedre drift og vedligehold”, siger Nikolaj Gintberg, som er projektleder i Egedal Kommune.

En læringsproces

Han tilføjer:

”Vi ved, at digitalisering er en læringsproces, og at man ikke nødvendigvis rammer rigtigt første gang. Derfor har vi valgt Stengårdsskolen som pilotprojekt. Det er en mellemstor bygning med mange tekniske installationer, hvilket giver overskuelige rammer for start af digital drift og vedligehold”, siger han.

Nis Boile Christensen er FM-rådgiver hos BIM Equity og ansvarlig virksomhedens FM-løsninger. Han siger:

”Jeg er sikker på, at implementering af ArchiFM løfter både videndelingen og kommunikationen om bygningernes aktuelle tilstand og vedligeholdsbehov op på et andet niveau”.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127