Skepsis over for besparelse på millioner i regnskabslov
Håndværksrådet og Danske Revisorer tror ikke på lovændring, der skal spare 80.000 virksomheder for 300 mio. kroner årligt
Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen har gennemført en lovændring af årsregnskabsloven. Den skal lette administrative byrder i især de mindre virksomheder, men Håndværksrådet og Danske Revisorer er skeptiske over for en reel effekt. (PR-Foto)
Virksomhederne er ifølge en ændring af årsregnskabsloven ikke længere forpligtede til at oplyse om anvendt regnskabspraksis i deres årsregnskaber, og kravet til ledelsesberetningen ophæves delvist.
Erhvervs- og vækstministeriet melder ud, at lovændringen, der blev vedtaget i Folketinget i går, vil lempe virksomhedernes administrative byrder markant.
”Det bliver mindre byrdefuldt og bureaukratisk at være virksomhed i Danmark, fordi vi fjerner en række oplysningskrav, når virksomhederne skal aflægge årsregnskab. Dermed forbedrer vi rammevilkårene og konkurrenceevnen for de danske virksomheder. Virksomhederne bruger mange ressourcer på at lave årsregnskaber, men nu gør vi det lidt nemmere for dem”, skriver erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen i en kommentar til lovændringen.
Praksis ændrer sig ikke
Den vurdering er erhvervspolitisk direktør i Danske Revisorer - FSR, Tom Vile Jensen, ikke enig i.
Han påpeger, at regeringens egne undersøgelser viser, at årsregnskaberne er den vigtigste vej til viden for bankerne og de virksomheder, som regnskabsaflæggeren samarbejder med. Derfor mener han også, at de danske årsregnskaber skal fastholde et fornuftigt vidensniveau, og at de lovede besparelser for det meste kun kan ses på embedsmændenes skrivebord og ikke kommer til at gavne virksomhederne.
”Naturligvis havde vi gerne set, at Folketinget helt havde droppet forringelser som, at man nu fjerner kravet om anvendt regnskabspraksis for de mindste virksomheder. Det er jo ret beset ”varedeklarationen” på regnskabet. Vores forventning er, at de fleste virksomheder alligevel vil oplyse det, fordi det skal bruges til kreditgivning”, siger Tom Vile Jensen.
Henrik Sass Larsen mener at have sikret banker og investorer de nødvendige oplysninger.
”Lovforslaget er udtryk for en balanceret og forsvarlig tilgang, hvor vi også sørger for, at blandt andet banker og investorer fortsat kan få de væsentlige regnskabsoplysninger, når de for eksempel skal lave kreditvurderinger. Vi går ikke på kompromis med gennemsigtigheden”, skriver Henrik Sass Larsen.
Chefkonsulent i Håndværksrådet, Lars Magnus Christensen, er heller ikke overbevist om, at ændringen kommer til at have den store betydning for virksomhederne i praksis.
”Det står og falder med de krav, de bliver mødt med andre steder. En ting er, hvad lovgivningen siger. Noget andet er de krav, dine omgivelser møder dig med”, siger han.
Siden regeringen frikøbte de danske årsregnskaber i december 2014 og gjorde dem frit tilgængelige på virk.dk er antallet af downloadede årsregnskaber femdoblet.
”Det understreger jo bare virksomhedernes interesse for regnskaberne”, siger Tom Vile jensen.
Ændring af årsregnskabsloven
Årsregnskabsloven indeholder krav til indholdet i regnskaberne for over 200.000 danske virksomheder.
Lovændringen vurderes af regeringen at medføre erhvervsøkonomiske lettelser på cirka 300 mio. kr. årligt.
Der stilles færre krav til de cirka 80.000 såkaldte mikrovirksomheder, som beskæftiger under 10 personer. De har blandt andet ikke længere pligt til at oplyse om anvendt regnskabspraksis. Derudover sker en delvis ophævelse af kravet om ledelsespåtegning.
Årsregnskabsloven indeholder krav til indholdet i regnskaberne for over 200.000 danske virksomheder.
Lovændringen vurderes af regeringen at medføre erhvervsøkonomiske lettelser på cirka 300 mio. kr. årligt.
Der stilles færre krav til de cirka 80.000 såkaldte mikrovirksomheder, som beskæftiger under 10 personer. De har blandt andet ikke længere pligt til at oplyse om anvendt regnskabspraksis. Derudover sker en delvis ophævelse af kravet om ledelsespåtegning.
