Der er fornuft i, at lejerne i almene boliger nu sikres imod at komme til at hænge på regningen på huslejen, hvis de lovede besparelser på en energirenovering ikke kommer i hus. Det er helt i orden med en mindre selvrisiko, men som helhed er det fornuftigt at sikre folk mod at stå med en smadret økonomi, hvis et projekt går i vasken og udlejer kan vælte hele regningen over på lejerne. Der er således der nu lagt op til, at der skal regnes realistisk og præcist, når man sætter gang i en energirenovering. Den almene boligsektor skal stå for tryghed og en huslejeudgift, som man nogenlunde kan regne med i en ofte smal husstandsøkonomi.
Dermed er en risikofaktor også fjernet i forhold til at få gang i energirenoveringerne, og det er fornuftigt af flere grunde. Dels vil det kunne give betrængte byggevirksomheder i provinsen noget at lave, og vi får styr på energiforbruget i den almene boligsektor. Det er en boligmasse, der hårdt trænger til renovering, og det er ikke kun badeværelser og nyt køkken, vi taler om. Det handler i høj grad om utidssvarende vinduer, isolering, ventilation med mere, så der er sådan set rigeligt at tage fat på.
Den almene boligsektor kan bidrage til det CO2-regnskab, der skal være i hus i 2020, og det drejer sig om at motivere lejerne til at ønske forbedringer, så projekterne kan komme i gang. Gode projekter med reelle besparelser er noget, de fleste lejere vil kunne se fornuft i.
BREAKING