23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

DAGENS LEDER: Tryghed som lejer

Det mener Licitationen, Byggeriets Dagblad

Der er fornuft i, at lejerne i almene boliger nu sikres imod at komme til at hænge på regningen på huslejen, hvis de lovede besparelser på en energirenovering ikke kommer i hus. Det er helt i orden med en mindre selvrisiko, men som helhed er det fornuftigt at sikre folk mod at stå med en smadret økonomi, hvis et projekt går i vasken og udlejer kan vælte hele regningen over på lejerne. Der er således der nu lagt op til, at der skal regnes realistisk og præcist, når man sætter gang i en energirenovering. Den almene boligsektor skal stå for tryghed og en huslejeudgift, som man nogenlunde kan regne med i en ofte smal husstandsøkonomi.

Dermed er en risikofaktor også fjernet i forhold til at få gang i energirenoveringerne, og det er fornuftigt af flere grunde. Dels vil det kunne give betrængte byggevirksomheder i provinsen noget at lave, og vi får styr på energiforbruget i den almene boligsektor. Det er en boligmasse, der hårdt trænger til renovering, og det er ikke kun badeværelser og nyt køkken, vi taler om. Det handler i høj grad om utidssvarende vinduer, isolering, ventilation med mere, så der er sådan set rigeligt at tage fat på.

Den almene boligsektor kan bidrage til det CO2-regnskab, der skal være i hus i 2020, og det drejer sig om at motivere lejerne til at ønske forbedringer, så projekterne kan komme i gang. Gode projekter med reelle besparelser er noget, de fleste lejere vil kunne se fornuft i.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|instance-web03