Pres på byer kræver flere grønne løsninger
De større danske byer vokser og behovet for grønne åndehuller stiger. Rådgivere og landskabsarkitekter håber på flere rekreative arealer, der giver mere sundhed og som kan aflæses positivt på økonomien
2
Billeder
Sankt Kjelds Plads på Østerbro er et af hovedstadens mest ambitiøse klimakvarterer, der skal omdanne pladsen til et stort grønt fællesrum. (Illustration: Tredje Natur)
Men i farten kan menneskers behov for natur blive glemt, mener landskabsarkitekt og urban planner Karin Kragsig Peschardt og projektchef Steffen Damgaard Nielsen fra ingeniørvirksomheden Grontmij.
De opfordrer kommunernes byplanlæggere til at planlægge sunde byer.
”Det er bedre at forebygge, ellers kan konsekvenserne blive alt for dyre for samfundet. Hvad ville Frederiksberg være uden Frederiksberg Have og Søndermarken og de små lommeparker”, Karin Kragsig Peschardt.
Ny fokus på naturen
Steffen Damgaard Nielsen og Karin Kragsig Peschardt påpeger, at åndehullerne ikke kommer ikke af sig selv, selv om det giver god mening – også økonomisk – at tænke sundhed sammen med byudvikling.
”Man kan se på hospitaler og byer, der historisk set er lagt i naturskønne omgivelser, indtil effektivisering og rationalisering skubbede naturen til side. Bispebjerg og Rigshospitalet er eksempler på hospitaler, som man har placeret i grønne parker. Heldigvis er der igen kommet fokus på naturens betydning for folkesundheden, og vi forsøger nu at lave et historisk loop, så naturen igen får plads i bylivet”, siger Karin Kragsig Peschardt, der som landskabsarkitekt har forsket i sanseindtryk og sundhed.
Brug videnskaben
Hun og Steffen Damgaard Nielsen oplever lidt for ofte, at naturprojekter i byerne ikke planlægges professionelt eller med maksimalt sundhedsudbytte for øje:
”Der er nogle, der tror, at alt grønt er godt. Det er det næsten også, men noget fungerer bedre end andet. Og når der findes videnskab på området, bør man få mest ud af sin investering”, siger Steffen Damgaard Nielsen, som mener, at mange kommuner undervurderer værdien:
”Selv om den sundhedsmæssige værdi kan være svær at prissætte, er den der. Det er tydeligt, at grønne oaser øger ejendomspriserne i nærområdet, og det giver højere ejendomsskatter og penge i kommunekassen, foruden borgere, der er sundere”, mener Steffen Damgaard Nielsen.
Få det ind fra start
”Hvis man laver et byudviklingsprojekt og propper det grønne og sunde oveni til sidst, bliver det let dyrere, end hvis man tænker det ind som en del af projektet fra start. Og samtidig bliver det let der, hvor man sparer, når man kigger på projektets bundlinje. Vi oplever, at kommunerne har fået fokus på området, men desværre oplever vi også, at de store visioner formindskes over tid”, siger Steffen Damgaard Nielsen.
Man kan også lære af den mentalitetsændring, der er sket i forhold til klimaet, mener rådgiverne:
”Inden for få år er klimaet blevet en fast overvejelse i planlægning af større bygge- og anlægsprojekter. Man analysere, hvordan det vil fungere i forbindelse med skybrud, stormflod eller stigende vandstand i havet. Når sundhed i byen på samme måde bliver en naturlig overvejelse, hver gang man planlægger, er man et skridt foran”, mener Karin Kragsig Peschardt.
