Den tyske storprocent af vejmaskiner og minigravere, Wacher-Neuson, der for nogle år siden blev slået sammen, har fået ny nordisk direktør.
Det er den 59-årige Erik Høi, der indtil for nogle måneder siden var adm. direktør i udlejningsselskabet Ramirent.
”Jeg glæder mig helt vildt til denne udfordring. Jeg er endnu helt ny i jobbet, så jeg kan endnu ikke give det forkromede overblik, men det handler nok blandt andet om at få set på de processer vi har i de forskellige afdelinger, samt koncepter omkring service med videre. Vi skal også have styrket organisationen, og vi har nogle ret høje ambitioner for væksten i de kommende år”, siger Erik Høi til Licitationen - Byggeriets Dagblad, da vi møder ham på landets største fagmesse for bygge- og anlægsbranchen E&H ’15 i Herning, der åbnede i går.